søndag den 11. november 2018

Quickboller - lækre og lynhurtige


Til tider skal det bare gå lidt stærkt, og med denne oskrift på quickboller, er der på blot 1 time, serveret nybagte boller. 
Bollerne smager dejligt med smør, pålæg, ost og marmelade. Eller måske som en bolle til madpakken fyldt med lidt salat, tomat, rød peber og skinke.
For at få en smule bid og sundhed i bollen, er der tilsat 100 gram fuldkornsmel, men det kan man regulere som man ønsker. 




Quickfuldkornsboller - lækre og lynhurtige 


12 stk.

1 pk. økologisk gær
½ dl. lunt vand
1 spsk. honning
2 tsk. sukker
3 dl. mælk
50 g. smør
100 g fuldkornsmel (her er der brugt øko ølandshvede)
350 hvedemel (gerne med højt protein indhold)
10 g groft salt

Gæren opløses i det lune vand i en stor røreskål
Smørret smeltes ved lav temetatur og hældes over i den kolde mælk, vent til det er lillefingervarmt, herefter hældes det i gærblandingen.
Honning tilsættes.
Melet hældes i og det hele røres godt på maskine i ca. 8 min til dejen et glat og blank. Tilsæt salt og rør yderligere 1 min.  
Hæld lidt mel ud på bordet og form boller. Da dejen er rimlig våd, skæres 12 boller ud med en dejspartel og dyp dejen på oversiden ned i melet og form let til boller, så vil dejen ikke klistere fast til dine hænder.
Tænd ovnen.
Bollerne efterhæver 25 min. Bages ved 200 grader i 15 min. evt. med damp i starten af bagningen.

Bon Appetit 

torsdag den 21. juni 2018

Kyllling Mediterraneo

Nem, hurtig, og en meget lækker og smagfuld kylling a´la middelhavskost

Retten kan være en del af det spanske tapas bord, evt med ristede grønne pebre padrón, dadler med bacon, små røde peberfrugt med ost, grissini stænger, oliven, nårh ja og ikke for glemme den spanske tortilla osv. osv. osv.



Kylling Mediterraneo





Kyllling Mediterraneo

Vinaigrette:
½ dl balsamico
½ dl god olivenolie
1 tsk. honning fra Smørblomstgård
1 tsk. Dijon sennep
4-5 hvidløg i fine tynde skiver
Chili
Timian


4 Kylling brystfilet 
Olie
Salt
Peber

2 bdt. grønne asparges
1 3/4 bakke smagfulde tomater

Start med at røre vinaigretten sammen

Kyllingfiletterne skæres alle op i 3 stk. på langs. Filetterne steges på en pande med lidt olie ca. 3 min. på hver side, til de er gyldne
Krydder dem med salt og peber
Tag dem op fra panden

I mellemtiden rengøres asparges og den nederste trægede del knækkes af. Skær dem i mindre passende stykker
Vask tomaterne
Nu steges tomater og asparges stykkerne ca. 5 min på panden 

Kylling kommes tilbage på panden. Evt. grønsager i den ene side af panden og kyling i den anden side 
Saucen hældes over og retten simre til vinaigretten er fordelt og tyknet ca. 5 min. 


Serveres med flutes


Bon Appetit!

tirsdag den 13. februar 2018

Naanbrød - så lette er de at lave



Fredag aften stod der kyllingsalat på menuen.
En skøn salat der består af en blandet salat, marineret rødløg, ristet mandler, cherrytomater i halve, skiveskåret avocado, hummus, salsa, sorte oliven, kylling der er smørdryppet og selvfølgelig de indiske naanbrød.

Når man har rørt dejen, er der til et par dage, og dejen kan faktisk holde sig frisk i op til 3 dage på køl. Det er ikke blot dejen til naanbrød - men også til små skønne runde madbrød. Smart, hurtigt og bekvemt med frisk brød til hele weekenden.



Naanbrød:

6 stk.

15 g gær
2,5 dl lunkent vand
1 dl cultura eller anden surmælksprodukt
1 æg fra glade høns
10 g sukker
300 g stenkværnet hvedemel
300 g hvedemel
100 g smeltet smør - max 37 grader
12 g salt

Olivenolie til pensling
Drys: Timian, oregano, hvidløg, nigellafrø osv

Gær røres ud i vandet, resten på nær smørret og salt røres i. Røres på maskine til dejen slipper siderne på skålen. Tilsæt nu det smeltede smør og til sidst salt. Røres jævn og glat
Tildæk dejen og lad den hæve et lunt sted i en time.
Dejen vendes ud på et melstrøget bord og deles i 6 stykker, som formes til boller.
Med hænderne og håndroden trykker og formes bollerne til aflange flade brød, hvor der fremkommer naturlige ujævnheder i dejen
Lad dejen hæve 30 min. med et stykke plast over
Brødene pensles med olie og drysses med timian eller lign. og bages i en hot ovn ved 250 grader i 10 - 12 min. evt. på en bage-/pizzasten, til de er let gyldne.

Vil tro at 3 naanbrød er mere end rigeligt til 4 personer.



Bordbrød:

1 brød til 2 personer

Evt. kan dejen, når den er formet til boller, gemmes et køligt sted med plastic over, i op til 2 døgn. Dejen tages ind i stuetemperatur en times tid inden bagning.
Pensles med vand, og bages i en forvarmet ovn ved ca. 200 grader i 20 til 25 min. med damp i starten.
Et fint lille delikatesse brød der serveres ved bordet, som man selv skærer efter behov. 


Bon Appetit!

mandag den 12. februar 2018

Delikat torsk på blomkålsbund




Fisk 2 gange om ugen kan være svært, men her er en rigtig lækkerbid af slagsen, med masser af smag som er i en fantastisk harmoni, og man ønsker bare mere og mere.
Retten er her serveret som hovedret til 2, men kan også bruges som en forret til 4. 
Rigtig nem og super hurtig at lave.


Torsk på blomkålsbund



Delikat torsketue på blomkålsbund:

2 personer

½ stort blomkål delt i buketter ca. 11 stk.
1 tsk. herbamare urtebouillion
Olivenolie
Salt peber

100 g bacon i tern

400 g torsk 

Ost til gratinering

Blomkål soigneres og deles i buketter som koges let i vand tilsat herbamare bouillion i ca. 10 min. Det skal stadig have bid. Herefter tages de sammenhængende buketter op i et oliesmurt fad, hvor blomkålet trykkes ganske let oveni med en gaffel. Lidt oliven olie hældes over i en tynd stråle. Krydres med en god salt og groft peber.
Bacontern ristes gyldne på en pande, men ikke mere end det stadig har blød midte.
Torsk skæres ud i ca. 11 stykker eller det antal man har blomkålsbuketter.

Saml hver fisketue med blomkål, bacon stykker, torsk og til sidst gratineringsost.
I ovn ved 180 grader til fisken er blevet hvid og osten fået lidt farve. 20 -30 min. Skru evt. op til 200 grader de sidste minutter

Imens retten simre i ovnen laves saucen.


Basilikumsauce:

2 personer

½ løg 
½ - 1 dl hvidvin
1 dl. fløde
En lille håndfuld basilikumblade
Herbamare eller salt

Løg skæres i fine tern, der steges over svag varme til de er glasklare
Tilsæt hvidvin, der koges næsten ind
Fløde hældes i og der koges ind til passende konsistens
Basilikum blendes i saucen til den er jævn og pæn 
Smages til med herbamare eller salt


Serveres med brød - og et eller to glas skøn kølig hvidvin.
Dagen i forvejen havde vi lavet naan-brød og havde et par dejkugler til overs, som stod på køl, som snildt kunne bruges til det fineste lille madbrød. Brødet kom ind og bage ved siden af fadet med fiskeretten.


Bon appetit!

lørdag den 30. december 2017

Jordbærmarmelade - så fuglene synger

Den super lækre marmelade som man absolut ikke kan få nok af. Den smager af sol og sommer og tænker, at det er en absolut favoritopskrift.





Jordbærmarmelade - så fuglene synger


1 kg jordbær - friske eller frosne
450 g rørsukker
½ vanillestang + korn heraf
Saften fra 1 lille lime

2 tsk. Melatin
50 g sukker

Vanilliekornene tages ud og blandes/fordeles godt med lidt af rørsukkereret. Det hældes over jordbærrene i en gryde sammen med den tomme vanillestang, hvor det hele står og trækker godt sammen i en halvdags tid eller natten over
Koges op og koger sagte under låg i ca. 30 min.
Vanillestang tages op
Sukker og melatin blandes sammen og hældes i under omrøring
Tag evt. lidt marmelade op på en underkop og sæt på køl et øjeblik. Se herefter om det render eller har sat sig og er stivt nok
Koger stille og roligt endnu et par minutter
Tilfør nu lidt limesaft
Blend til sidst evt. marmeladen glat  med en stavblender
Marmeladen hældes på rengjorte, skoldede glas, skyllet i cognac


Bon appetit!


Sukkeret konserverer og når glassene blot er godt gjort godt rene, kan marmeladen holde sig lææænge. Vores står blot hengemt i et skab i et køligere udhus - både sommer og vinter.

Hvad angår gelereingsmidlet, vil jeg opfordre til at der kigges på posen, hvad der anbefales pr. kg. alt afhængig af hvilket producent det er fra.

fredag den 17. november 2017

Hjemmebagt rugbrød på surdej


 



Rugbrød
(2 stk.) 


Surdej: 
1 dl surmælk yoghurt naturel, cultura, kærnemælk eller lign 
1 dl vand 
10 g gær 
1 tsk. salt 
100 g rugmel 
Rør yoghurt med vand, gær, salt og rugmel. Lad surdejen stå tildækket på køkkenbordet i mindst 2 døgn. 

Dag 1: 
1,1 liter vand 
1 portion surdej ca. 200 g.
2 spsk. groft salt 
350 g knækkede rugkerner 
600 g rugmel 
Hæld alt i en stor skål - dog med melet i til sidst. Det hele røres godt sammen på røremaskine. Stil dejen til hævning på køkkenbordet til næste dag. 

Dag 2: 
1 hvidtøl eller lign sød øl. 
2 gode spsk. honning evt. fra Smørblomstgård 
2 dl hørfrø 
2 dl solsikkefrø 
2 dl græskarkerner 
600 g rugmel 
Evt. og kun hvis du har - et par tsk. maltmel.
Rør øl, honning, hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner og rugmel i dejen, og rør den godt sammen.  

Tag nu en god klat ca. 200 g surdej fra til næste bagning. 

Rugbrødsformene smøres med olie. 
Fordel dejen i formene. 
Med en dejskraber der dyppes i vand, jævnes overfladen, og der drysses med drys f.eks. sesamfrø, solsikke, ruggryn, quinoa eller lign. og de trykkes fast med en fladhånd. 
Hæver ca. 4 timer på et lunt sted med plastic over eller et fugtigt klæde. Ofte tænder jeg lysene i ovnen, og laver den til en hævehule, der er ingen træk og tilpas lunt..  

Tag brødene ud af ovnen hvis de hæver derinde. 
Tænd ovnen på 180 grader. Bag rugbrødene midt i ovnen i 1 time og 30 min / 1 og 45 min. Alt afhængig af ovn. Brødtemperatur skal være ca. 95-96 grader. 
Afkøl brødene ca. 20 min i formene, inden de vendes ud på en rist. Husk rene fingere, når der røres ved brødene. Lad brødene afkøle under viskestykke. Når de er afkølet puttes de i en pose og opbevares i et skab. 

Husk at tage surdej fra til næste bagning, og derved springes dette trin over. Surdejen opbevares i en beholder med tætsluttende låg i køleskabet. Den holder sig i ca. 3-4 uger

Tips:
Normalt køber jeg altid 12,5 kg økologisk svedjerug, som opbevares mørkt, køligt og tørt. Af kerner kan kan jeg også sagtens finde på at tilsætte 2 dl hel boghvede eller evt. bytte nogle af kernerne ud med kun en slags. Så har jeg lige pludselig et solsikkebrød, gæskarbrød eller lign. 
Til tider forkoger jeg rugkernerne i en smule vand for at blødgøre dem, og lader dem blive kolde inden de bruges.        
På den måde bager man forskellige brød. Men grundopskriften er den samme, og forskellige herligheder kan trylles frem. 

Bon Appetit! 




Rugbrød stillet til hævning i ovnen med lyset tændt 

tirsdag den 31. oktober 2017

Sprøde rundstykker

Disse rundstykker eller måske med rette håndværkere har en skøn smag og god sprød skorpe. De smager super lækkert, om det er til morgenbordet eller den lidt senere brunch. Man kan sagtens halvere opskriften, men jeg syntes det er så dejligt let at have lidt i fryseren. De er hurtige at lune op i ovnen og bliver faktisk bare endnu mere sprøde.
Herhjemme er vi big fan :)



Sprøde rundstykker med fuldkorn

32 stk.

1. dag
Dej:
25 g gær
9,5 dl tempereret vand
1000 g hvedemel evt. Italiensk hvedemel Tipo 00
300 g kamutmel eller anden fuldkornsmel
1 tsk. honning
17 g salt
1 dl. smagsneutral olie feks. raps

Pensling og drys:
Birkes

Gæren smuldres i vandet i en skål
Mel, honning og salt tilsættes
Dejen røres smidig i ca. 10 min på røremaskine til dejen slipper skålen
Olien blandes til sidst med dejen
Dejen hæver en del, derfor deles den i 2 store skåle og koldhæves et køligt sted eller i køleskab til næste dag.

2. dag
Begge deje hældes ud på hver deres bageplade til en kvadrat med en tykkelse på ca. 4 cm. Her kan evt. strøes et ganske ganske fint og tyndt lag mel inden.
Pensles med vand og strøes godt med birkes.
Sættes i fryseren i ca. 30 min.
Hver dej skæres ud 4 x 4 = 16 stk. til rundstykker med en bagespartel. Placeres på bageplader med god afstand, da de hæver.
Hæver yderligere 1½ time under plast eller lign. på en lun plads.

Til sidst pensles med vand oven på birkesene eller brug evt. en vandforstøver (det giver en ekstra sprød skorpe)

Bages i ovn på midterste rille ved 220 grader til de er gyldne og sprøde. Hvis der er mulighed for det med fugt først og til sidst i bagningen.

Kan med fordel fryses