søndag den 24. marts 2013

En fatastisk dag i køkkenet med Umahro


lørdag den 23. marts 2013

Islygter

Heldigvis kan man i disse dage finde noget skønt og aldeles nyttigt at bruge kulden til. Prøv at lave disse islygter til at stå og bringe hygge udenfor. De pynter skønt og giver et dejligt lys i en mørk tid.

Du skal bruge balloner + vand + saks + fyrfadslys

Fyld balloner i en passende størrelse op med vand. Lad dem stå længe nok ude i frosten til den yderste skal fryser til is. Klip ballonen itu og inden i skulle den fineste iskrystal gerne stå. Vandet er frosset i det yderste del af ballonen, mens det stadigt er flydende inden i. Hak (pas på øjnene) eller smelt et lille hul for oven i krystallen, ved at hælde varmt vand på skallen. Kom et fyrfadslys der i og tænd og du har den skønneste iskrystal
Det er lidt svært at sige hvor længe ballonerne skal stå og fryse, det kommer helt an på temperaturen. Måske et døgn ved minus temperatur. Tager man dem for tidligt er skallen for porøs, og den går i stykker ved berøring. Tager man dem for sent, bliver du nødt til at bruge varmt vand til at lave et hul ned i isen.
Ud af 5 balloner blev kun 2 af mine gode. Men tror at med denne erfaring - kommer der næste gang bedre resultat :)





 
 
 
Du skal bruge spand, glas eller lign som er mindre end spanden.
 
Disse hyggelige lygter er lavet i en spand. Man starter med at fylde vand i bunden af spanden, som fryses til is, i dette tilfælde ca. 3 cm. Derefter puttes en skål/glas oven på isen i spanden og der fyldes vand op til kanten af skålen, her ca. 10 cm, som selvfølgelig også skal fryses til is. Når isen er helt frosset, hældes til sidst varmt vand i glasset/skålen og den kan så nemt fjernes igen.
 
Rigtig sødt og pynter skønt. 
 
 
 
 
 
 
 


fredag den 22. marts 2013

Nachos med kylling

Hvem kender ikke det, at man bare ikke har overskud til at lave noget aftensmad.
UGIDELIGhed..... :)
 
Ja - så er det let med en omgang nachos med kylling, en god salat, selvfølgelig avocadocreme, jalepenos og hot salsa. 

 
 


Steg 4 brystfiletter på grillpande.

Skær disse op i mindre skiver. Hæld et par poser tortilla chips på en bradepande, strø kyllingen over og tilsidst en pose reven ost fra levevis.
I ovn ved 200 grader til osten er smelte og har lidt farve

Salat:
med rød peber, en eller anden frugt, her vindruer og ristet pinjekerner.

Avocado creme:
150 g skyr
100 g hytteost
Kødet fra 2 avocadoer
2 tsk. citronsaft
Lids salt
2 fed hvidløg
Put det hele i foodprocessoren.
Bliver ikke mørkt og kan sagtens laves dagen i forvejen.

Serveres til:
Jalepenos på glas
Oliven


Bon Appetit!

torsdag den 21. marts 2013

Ingefær-the

I denne kolde tid hvor mange er forkølet er denne the fuldstændig fantastisk. Ja jeg drikker den også bare af lyst........


Ingefær-the


Ingefær-the
1 kop

3 tynde skiver ingefær
overhældes med kogende vand som trækker 5 min.
Tilsæt en skvis citron
1 tsk. honning evt. manuka

Bon Appetit!

onsdag den 20. marts 2013

Franskbrød med gulerod, kerner og solsikkefrø



 
 





Franskbrød med gulerødder, kerner og solsikkefrø


1 pk gær
5 dl. vand
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
2 revet gulerødder
1½ dl. kærnemælk
1½ dl. cultura
2 æg
100 g solsikkefrø
100 g hvedekerner Finax, de er færdig til brug. Ellers 2½ dl. hvedekerner opblødt i 3 dl. vand start gerne dagen i forvejen ellers koges det og køles herefter.
150 g durumhvedemel
150 g grahamsmel
200 g Italiensk mel Tipo 0
700 g hvedemel
2 spsk olie

Gær smuldres og røres ud i vandet. Bland nu alt andet i og rør rigtig godt på maskine 10 - 15 min.
Her om vinteren hvor vi har det en del koldere, bruger jeg altid denne metode til at hæve mit brød. Varm ovn op til 30 - 35 grader og lad dejen hæve i skål med plast over, med lyset tændt og med damp, foreksempel en kedel med kogende vand. I dette tilfælde ca. 40 min.

Tag det hele ud og varm ovnen godt op til 230 grader med en plade i bunden. Sæt brødene ind på nederste rille skru ned til 220 grader. Hæld ½ kop kogende vand i pladen i bunden og luk hurtigt ovndøren igen.

220 grader i 10 min, derefter skrues ned til 200 i 30 min.


Bon Appetit

Tip:
Dejen kan koldhæve min. 8 timer og der bruges så kun 10 g gær eller det der svarer til en ært. Denne proces vil fremme smagen i brødet. Den lange bearbejdelse af dejen eller røretid - fremmer gluten som gør, at det bliver mere elastisk og brødet dermed mere luftigt.

søndag den 17. marts 2013

Banan Is

Mundvandet kan sagtens komme til at løbe ved synet af disse skønne banan Is. De er meget hurtige at lave og hvad bedre er, taler de til dit sunde valg.
 
 



Banan Is
8 stk.

Friskpresset saft af 1 appelsin
Friskrevet skal af 2 appelsiner
5 spsk rent kakaopulver
1½ spsk stødt lakridspulver
1½ tsk. stødt kanel
4 bananer
8 træspyd
Kokos

Del bananerne i ½ og sæt dem på spyd.
Rør appelsinsaft, appelsinskal, kakao, lakridspulver og kanel sammen til en tyk masse.Vend de ½ bananer heri så de er helt tildækket. Strø med kokos over. Læg dem på bagepair. Fryses mindst i 2 timer - gerne 1 døgn.


Bon Appetit!

lørdag den 16. marts 2013

Coq au vin

En fantastisk ret som smager skønt.

Inspiration: "Sæson for god smag"


Coq au vin
Coq au vin
6 personer

250 g bacon klippet i små stykker
350 g champignon delt i 1/4
300 g skalotteløg delt i halve
6 store kyllingebrystfiletter som skæres ud i ½ - lodret.
3 spsk. mel
Godt ½ flaske rødvin
1 spsk Herbamare bouillion (som er øko og vildt god)
3 dl vand
7 - 8 fed hakket hvidløg
1 god håndfuld timian
3 laurbærblade
Friskkværnet peber
Smag til med groft salt

Drysses med persille

Serveres med vilde og brune fuldkorns ris, friske cherry tomater skåret i ½.

Svits bacon i en gryde. Tages op på en tallerken. De rensede champignon svitses derefter i gryden. Løg og hvidløg puttes i og svitses med et par min. Tag champignon, løg og hvidløg op på en tallerken.
Svits nu kyllingfilleterne på alle sider. Put mel i og rør rundt. Herefter puttes bacon, champignon, løg, hvidløg, vin, bouillion, vand og krydderier deri.
Retten simre i 40 min.

Ris koges
Tomater deles 


Bon Appetit

fredag den 15. marts 2013

Annes søde syltbog - Anne Hjernøe

 
Det vakte vildt stor jubel, da jeg med posten i dag fik en stor kuvert fra Anne Hjernøe, kendt som AnneMad. Føler det lidt som at have vundet i Lotto. Havde været inde på hendes skønne side først i denne uge, og så at hun havde nogle få bøger til bortgivning. Og det blev mig, som var mellem de heldige:) Tænk sig at have fået den skønneste syltebog, man kan tænke sig. Glæder mig rigtig meget til at komme igang, kan slet ikke vente.
 
 
For mig er det en rigtig god fornemmelse at vide, at det jeg servere for min familie, er gode ting og sager. Nogle bær/frugt vi selv har plukket og rengjort. Noget som gør godt for kroppen. Det er absolut ikke ligegyldigt, hvad der er puttet i de færdig lavede glas, hvilke bær, sukkeret, smagsstofferne, konserveringsmidlet osv., og det er man jo så meget herre over ved det hjemmegjorte.
 


 



Annes søde syltebog
 

Jeg elsker at sylte, at lave marmelade og saft, og nu er der oven i købet en hel bog fyldt med masser af ny inspiration.
Kom så med et godt blommeår, æbleår, hybenår og ....... sol og sommer.

Tak for den dejlige bog!

Ovnstegt kylling i römer topf



Rodfrugter i römer topf


Kylling i römer topf



1 spsk. gurkemeje
1 fed finthakket hvidløg
1 kvist rosmarin
20 g finthakket ingefær
1 tsk. lakridspulver
1 tsk. tørret chili
½ tsk. stødt kardemomme
Et godt drys vanilie
1 dl. honning
1 dl æblejuice
1 øko citron skræl og saft

1 Løgismose kylling

2 gulerødder skåret i tykkere stave
2 persillerødder i tykke stave
1 stor rødbede i større tern
2 rødløg i både
1/8 knoldselleri i større tern

vand

Havsalt og Peber


Bland alle krydderierne sammen til en marinade. Fordel marinaden ind under skindet på kyllingen (skindet løsnes letteste ved at starte med, at kører hånden ned under skindet ved halsen og så stille og roligt løfter det op hele vejen rundt).

Rodfrugterne kommes i rømer topf og der hældes vand ved, så det dækker ½ op. Den marinerede kyllingen krydredes med groft salt og kværnet peber og lægges ovenpå rodfrugterne. Put låget på. Stil det i oven ved 230 grader varmluft i 90 minutter. Tag kyllingen ud. Hvis du ønsker sprødt skind, så tag retten ud efter 70 minutter og giv kyllingen yderligere 20 min. ved 210 grader afhængig af ovn - på ovnristen.


Tip: Hvis der er lidt rester tilbage dagen efter, serveres det koldt til frokost, og smager endnu mere fantastisk, da alle kryderierne ligesom bliver mere intense.


Bon Appettit!  

tirsdag den 12. marts 2013

Stenbiderrogn og spinatblinis


Foråret har meldt sin ankomst og den skønne stenbiderrognsæson er skudt i gang.

Vil i den forbindelse tilføje dette spændende arrangement
Minifestivalen Nordens Kaviar
Invitere mindst 4 personer til et påskearrangement og afhent kvit og frit 100 g stenbiderrogn hos en fiskehandler.
Oprettelse af et arrangement er fra d. 11 - 22 marts 2013.

http://www.nordenskaviar.dk/Nordens-Kaviar-2013.aspx

Vi er meldt til, og glæder os meget til denne tema dag.
Nydelsen at komme ind til fiskehandleren, for derefter slet ikke at kunne styrer sig - er fænomal. Den duft, mundvandet der løber og lysten til at afprøve det hele, er så vidunderlig skøn. Vi ved godt, TEMMELIG godt, at man skal spise fisk mindst 2 gange om ugen, men det kan være svært, ja undskyldninger kan vi have mange af.
Her får man så muligheden, at komme forbi fiskehandleren, omend for at hente 100 g stenbidderrogn.


Måske man kan blive inspireret af denne skønne "Blinis med spinat og rødløg" som er en dejlig forret, smager fantastisk og er meget nem at tilberede.

Blev bl.a. inspireret til denne ret af http://www.madforlivet.com/



Stenbidderrogn og spinatblinis


Spinatblinis:

250 g spinat
1 æg
50 g durummel fuldkorns
50 g hvide hvede
50 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Lidt salt
1½ dl mælk

Pisk æg og alle de øvrige ingredienser og tilsæt grofthakket drænet spinat.

Små klatter på størrelse med en kop, steges på pande med lidt olie. Hold dem lune.

Hertil serveres:
Stenbiderrogn ad libitum
Rødløg i fine tern
Avocadocreme:
    1 avocado findeles blandes med
    1½ dl cremefraiche og
    smages til med lidt citron og en anelse groft havsalt

og så lige....... et dejlig køligt glas tør hvidvin.


Bon Appetit

mandag den 11. marts 2013

Zig Zag armbånd Cykelslange

På min strækning når hunden skal luftes, har vi i lang tid gået forbi en skrællet cykel, hvor der hang den "skønneste" cykelslange ned fra. Cyklen blev fjernet, men slangen blev ved med at hænge i træerne. Den kaldte jo åbenbart på mig.
Så i lørdags tog jeg mig endelig sammen, hentede slangen, og fik lavet det armbånd, som jeg har haft mønstreret liggede fra i efteråret. Ja faktisk lavede jeg hele 5 ud af den.
Slangen var ca. 4.4 cm og resultatet blev faktisk rigtigt flot, da båndet blev en smule grovere end normalt.
Ideen har jeg fået i Fokus - Design Skolen, Aalborg, som er et fantastisk tilbud for håndarbejdsinteresseret. Det er for alle, og der er kvinder i alderen 18 til 70 år. Der bliver tegnet mønstre, syet, strikket, hæklet, quiltet, lavet sjove ting i alle mulige forskellige materialer, lavet tasker, drukket kaffe/the, hygget osv. osv. osv.


Zig Zag armbånd af cykelslange

søndag den 10. marts 2013

Gulerodsboller

Rigtige skønne gulerodsboller med grovmel og 5 kornsblanding. De smager vidunderligt.

Når mit bagærk hæver, placere jeg det gerne i ovnen med lyset tændt. Så får det en ensartet temperatur, og dejen undgår træk. Man kan også tilsætte fugt ved hjælp af en bradepande i bunden, hvor der puttes ½ kop kogt vand.
Hvis man ønsker ekstra sprød skorpe på brødet, stilles ligeledes en bradepande i bunden af ovnen. Den ønskede temperatur indstilles, måske 10 grader over, og når du har stilles dit bagværk derind, hældes ½ kop vand som danner damp i ovnen, ovndøren lukkes hurtigt, og temperatutren stilles rigtigt.



Gulerodsboller hæver


Gulerodsboller færdigbagte

 

Gulerodsboller
24 stk. - 2 plader

50 g becel
5 dl mælk
1 pk gær
2 æg
2 tsk. salt
500 g revet gulerødder
3 dl femkornsblanding
5 dl. hvid hvede fuldkorns
2 dl. fuldkornsspelt
1000 g hvedemel

Margarine og mælk blandes, gær smuldres heri. Rør på maskine æg, salt, revet gulerødder, femkornsflager og fuldkornsmelet i. Tilsæt herefter hvedemelet lidt efter lidt.
Dejen skal gerne være lidt våd.
Lad dejen hæve 1½ til 2 timer.
For at røre så lidt ved dejen strør du en smule mel ud på køkkenbordet og dejen hældes ud herpå. Del dejen med plastic spartel i 2 klumper. Som hver deles ud i 4, og derefter 3 i alt 24 stk. Tag en smule mel i håndfladerne og form hver til boller som sættes på bageplade med bagepapir.
Hæver nu til ønsket størrelse ca. 1 time.

Bages ved 200 grader i 20 - 25 min. Afkøles på bagerist

Egnet til frysning


Bon Appetit!


Tip:
Brug det fuldkornsmel, som du har og prøv dig frem med andre udgaver. Det kan i den sidste ende have betydning for hvor meget hvedemel du skal bruge, så tag det lidt efter lidt til sidst i processen.

torsdag den 7. marts 2013

Rødtunge

 
Rødtunge smager noget så fantastisk. Er fint og meget saftig i kødet.
 
 
 

Rødtunge:
Paneres 
Først i sammenpisket æg
Dernæst i rugmel og raps, salt og groft peber
Steges i olie
 
Garniture:

1 stor porrer renses godt og skæres i fine strimler
1 løg skæres fint
1 hvidløg hakkes fint
Lidt olie til at stege i
Steges "næsten" møre på pande, der må godt være lidt bid i.

Gulerodssalat

Kartofler

Sovs med masser af persille. Der er masser af antioxidanter i persille.


Bon Appetit!

onsdag den 6. marts 2013

Brød med korn

Dette brød er lidt tungt, måske kan man sige en blanding mellem rug- og finbrød. Sundt og godt!
 

 
 
Brød med korn


Brød med korn
2 brød

6 dl koldt vand
2 dl kærnemælk
1 dl øl
10 g gær
25 g salt
200 g fuldkornsspeltmel
100 g hvid hvede
300 g hvedemel
Klar til brug kerner Finax
-   150 g rugkerner
-   150 g hvedekerner
-   150 g bygkerner
(Andre kerner koges 15 min. og drænes for vand. Der kan bruges 800 g forskellige kerner i alt).

Bland vand, kærnemælk, øl og opløs gæren heri. Bland fuldkornsmel og salt i. Derefter hvedemel. Tilsæt kerner og rør dejen godt på maskine.
2 oliesmurte forme fyldes ½ op med dejen og hæver nu i køleskab 1 til 2 døgn. Efterhæver lunt til de er hævet 50%.
Bages i ovn 170 grader i godt en time. (Det ene brød kan bages 1 dag, det andet måske på 2 eller 3 dagen - så er der altid frisk brød)
Tag brødene ud af formene og lad dem køle af på rist med et viskestykke over.

Smager skønt til madpakke eller som mellemmåltid


 Bon Appetit!

tirsdag den 5. marts 2013

Indonesisk kylling

Hurtig, skøn og sund ret med bl. a. karry og banan. Smager fantastisk dejligt og kan stærkt anbefales.



Indonesisk kylling


Serveret


Indonesisk kylling:
4 - 6 personer

1100 gram kyllingefiletter
2 røde snackpeber i strimler
1 gul snackpeber i strimler
1 lille pose slikærter skåret i stykker
3 bananer i skiver
3-4 dl piskefløde
3 fed knust hvidløg
3 tsk. karry
1 spsk. sambal oelek Chilipasta
1 dl. stærk mangochutney
Salt

Serveres med:
Fuldkorns ris
Et drys gurkemeje

Salat:
1 ps. french salat
2 gulerødder
7 tomater
Vindruer


Tænd ovn på 220 grader.
Kyllingefiletter vendes i olie og steges på en grillpande/pande.
Fordel kylling, peberfrugter, slikærter og bananer i et smurt ovnfast fad.
Fløden piskes til let skum og karry, hvidløg og mangochutney vendes her i. Smages til med samal oelek og salt. Fordel flødeskummet over retten.
Nederst i ovn 25 - 30 min ved 220 grader.

Risen koges og drysses med gurkemeje
Salat laves


Bon Appetit!

søndag den 3. marts 2013

Isdessert med karamel

Havde set at der kunne laves karamel ud af kondenseret mælk. Så det skulle selvfølgelig afprøvet.
 
Den sødet kondenseret mælk blev hældt over i et et rengjort glas med skruelåg og puttet i en gryde godt dækket med vand. Der stod den og kogte sagte i ca. 3 -4 timer og lod den køle af i gryden med vand.
Vupti var der karamel.
 
Nogle vælger at koge hele dåsen. Men helt hvad der sker når dåsen opvarmes, og hvad den frigiver ved jeg ikke, så der tages ingen chancer, og det tager altså ikke mange minutter at hælde mælken over i et genbrugsglas. Der kan man også følge med i processen hele tiden :) 
 
Karamel stilles i køleskab og jeg tror den kan opbevares der i flere måneder, da det indholder rimlig meget sukker - akkurat som marmelade.
 
 
Dulce de leche
 
 
Som afslutning på en dejlig middag kunne det være denne smovsende dessert, med karamel lavet af kondenseret mælk. Smager som Sundae is fra McDonnald.
 

 
 
 
Købte en rigtig lækker vanilieis fra Hjemis, vores ismand Allan er fantastisk og kommer altid som kaldet :)
Lav nogle dejlige store kugler af is, som puttes i glas, pyntes med den lækre karamel - Dulce de leche, halveret jordbær, blåbær og orange grene fra Toms.

Bon Appetit!

Blåmuslingefestival

 
"BLÅT GULD fra det kolde hav". Blåmuslingefestival
 
Heldigvis kunne vi nordjyder være med i dette skønne arrangement :)
 
Under vinterudgaven af Copenhagen Cooking i februar 2013 sættes der nemlig med mini-festivalen Blåt Guld fokus på en særlig råvare; blåmuslingen.
I den anledning blev der udloddet 300 pakker a 2 kg blåmuslinger, som kunne afhentes i en af Danmarks Fisksehandlere.

Vi blev en af de meget heldige familier, som vandt på Den gyldne Madleg. Den nærmeste fiskehandler som er med i sammenslutninger her i Nordjylland, er Klostergydens Fisk i Sæby, som ligger 40 km væk.
Havde sat vores afhentnigsdag til lørdag d. 02 marts, hvor vi havde inviteret vores gæster til om aftenen.
Klostergydens Fisk er helt suveræn, en rigtig lækker butik, som ligger i byen og skønt nede ved Sæby å. Butikken bugner af de skønneste friske fisk, dejligste specialiteter og færdigretter. Man kan næste ikke stoppe med indkøbet, når først man er i gang. Der er en dejlig duft og godt gang i handlen.
Som noget ganske nyt er de også begyndt at have web-butik og levere fisk direkte til døren i størstedelen af Vendsyssel. Lidt anderledes fremgangsmåde - ved at man selv bestemmer, hvad det er, man ønsker til levering. Atlså ingen færdigpakket kasse. Lige nu er der gratis levering til og med d. 01juni 2013
Kan helt klart anbefales:
http://www.klostergydens-fisk.dk/

Havde bestemt at lave 2 forskellige muslingeretter.
Den gamle velkendt med tomat, hvidvin og hvidløg (opskrift findes andet sted).
Den nye med gulerødder, porrer, hvidløg, hvidvin og fløde.

Alle grønsagerne gøres i stand og snittes fint. Meget nemt....




Den færdige musligeret med fløde



Så er der serveret
 
 
Muslinger i gulerødder, porrer, hvidløg, hvidvin og fløde:
3 personer
 
Ca 1,5 kg renset muslinger
2 dl. tør hvidvin
4 dl. Herbamare grønsagsbouillion
8 kviste frisk timian
2 laurbærblade
1/4 dl piskefløde
Lidt smør
1½ stort løg
2 fed hvidløg
1 stor porrer
2 gulerødder
5 tråde safran
Groft salt
Friskkværnet peber
 
Put muslingerne i koldt vand og skrub dem med en svamp og fjern skæg. Kassér ødelagte muslinger og muslinger som ikke lukker sig efter et par lette dunk mod køkkenvasken.
 
Vin, grønsager, 4 timian kviste og laurbærblade kommes i en stor gryde og koges op. Muslinger kommes i gryden og dampes under låg i 5 min.
 
Si muslingesaucen og sættes til side.
 
Muslinger der ikke har åbnet sig, smides ud, da de er dårlige.
 
Varm smør op i en gryde og tilsæt løg, grønsager og de sidste 4 timian kviste. Svits i 3 minutter, hvorefter hvidløg tilsættes og der steges videre i godt 1 minut.
 
Tilsæt herefter fløde og safran og lad blandingen få et opkog.
 
Muslingerne kommes tilbage i gryden koges ved middelvarme til retten er gennemvarmet
 
 
Serveres i dybe tallekner med ristet brød eller flutes, og en god flaske hvidvin.
Bon Appetit!