Mine bedsteforældre mormor og morfar, havde et lille hyggeligt landbrug hvor duften af køer, grise og høns var mere reglen end undtagelsen.
Stuehuset var rødt og længerne hvide.
Deres firelænget gård + maskinhus - havde en fantastisk udsigt, og lå kun et lille stenkast fra Limfjorden med den fineste allé som indkørsel.
I forhaven var der æble- og pærertræer, et mægtigt grantræ, roser og flagstang. En gang imellem om sommeren var der kulørte lamper, så blev der holdt gilde.
Der herskede hygge og ro.
Når man kom ind ad bagdøren, duftede der altid af kogetøj eller fantastisk af mad.
Min mormor der var en sød, lille, spartansk kvinde, lavede hver år klatkager ud af den tiloversblevne risengrød. Klatkager varme som kolde, som vi børn spiste med stor iver.
En god måde at få anvendt alle sine rester, det lærte man vist i særdeleshed under krigen, og der var ingen undtagelse.
Klatkager kan være lavet af risengrød, mine onkel og mostre erindre også, at det også var rester af andre slags grød, klatkager blev lavet på. Måske byggrød, havregrød ol.
Det skal selvfølgelig afprøves en dag, måske man skulle prøve med øllebrødsklatkager, det lyder da heller ikke værst.
Nå men nu vi er i 2014, kunne vi jo også starte med
Stopmadspild......
eller måske....
ikke mere historie og snak, lad os bare gå direkte til opskriften....
P.s Tænkte også lige, ren nostalgi.. .igen...
De blå juleplatter måske 60 stk. hang side om side på den nederste væg i store stuen. Tror absolut at platterne havde en vis status dengang, tænk sig at have råd til at hænge tallerkener op, som man slet ikke havde brug for. Den store stuen, der også var den fine stue, var lang, og der var rigtig lavt til loftet. Husker at mine fætre skulle bukke hovederne, når de skulle ind ad døren, og når de gik forbi de mørke fritlæggende bjælker. Men noget stuen kunne så var det at kalde til gilde - og festet det blev der tit.
Lige under platterne stod den gule (guld) velour sofa.... bla bla bla
Nu er platterne delt ud til børn og børnebørn, og hos os serveres de skønne klatkager, helt som i min mormors ånd :)
![]() |
Uhmmmmmm- de lækreste klatkager |
Klatkager
Ca. 400 - 500 g rester af risengrød2 æg - fra hønsegården
1½ tsk. vanillesukker
½ dl mælk eller fløde - selvfølgelig direkte fra stalden
3 spsk. mel - måske fra eget korn
Det hele piskes godt sammen
Steg 4 klatter til kager ad gangen på en varm pande ved middelvarme i lidt kokosolie, (mormor brugte helt sikkert svinefedt) til de er gyldne
Vendes og steges gyldne på den anden side
Serveres med
sirup, syltetøj og flourmelis
eller
sirup og kanel som varmt kan anbefales
Bon Appetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar