torsdag den 20. november 2014

Kyskager med chokolade og mandler - æggehvider i overskud


Den anden dag da vi fik parisertoast, blev der æggehvider i overskud. 3 af hviderne blev brugt på en skøn plade fyldt med sådanne nogle lyksalige kyskager. De er vildt lette at lave og tager ingen tid. Ingen tilsætningsstoffer kun naturlige ingredienser. 

Kyskager eller marengs som de også hedder, er skønne som den søde snacks, der kan bruges til de fleste desserter eller blot som det søde indslag til kaffen. 

Blandede i dag lidt mandler og noget lækkert mørkt chokolade i. De blev da vildt uimodståelige.



Kyskager med mandler og skøn chokolade 


En tommelfingerregel siger sådanne:

Søde lækre kyskager
Pr. 1 æggehvide
50 g rørsukker
½ tsk. citron eller eddike
Et lille drys vanille

så kan man jo doble op, afhængig af antal æggehvider

I dag blev der lavet x 3

3 æggehvider
150 g rørsukker
2 tsk. citron eller eddike

30 g finthakkede mandler
30 g finthakket Valhorna chokolade 

Æggehvider, rørsukker og eddike/citron puttes i en skål og røres længe, indtil skålprøven er bestået. Det vil sige, at massen er pisket så stiv, at den bliver i skålen, når den vendes på hovedet.

Mandler og chokolade hakkes fint og vendes lige så forsigtigt i. 

Massen puttes i sprøjtepose, hvor i der klippes lidt takker i enden.

Bages i ovnen ved 125 grader i 75 min.



De kan gemmes i en kagedåse og holde sig længe...... 


Bon Appetit!
Hvide kys og brune kys (kager)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar