Er ellers meget tilhænger af, at de forskellige deje skal koldhæve, det har så mange fordele. Melet får tid til at udvikle sig, det giver en fortræffelig smag, brødet bliver luftigt, saftigt, mere holdbart og muligvis også en bedre krumme.
Men stærkt skulle det gå og så kom der disse herligheder på bordet. Vil tro det er de bedste - konsistens og smagsmæssigt, jeg har lavet til dato.
Super lækkert chiabrød
2 stk
30 g gær
750 g hvedemel
250 g hvid hvede fuldkorn
50 g gule hørfrø
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
70 g chiafrø
1 ss. rørsukker
1 ss. salt
Alt på nær saltet hældes i en stor skål og røres på røremaskine i 10 min. Strø salt i og rør yderligere 2 min.
Når mine lyndeje hæver, stiller jeg altid dejen i ovnen med lyset tændt og et plaststykke over (en pose som er klippet op). Så får bagværket ingen træk, og det står lunt og godt
Første hævning 1 time i skålen
Smør 2 forme med olie
Dejen tages ud på et let melstrøet bord og og en smule mel ovenpå. Deles i 2 med en brødspartel. Tag først 2/3 af dejen over, derefter den sidste del og tryk let fast. Gentag på den anden led Og igen på den lange led og brødformen er der uden at der er trykket for meget luft ud af dejen
Hæver igen ½ time i ovnen med plastic over, og en bradepande under med ½ kop dampende vand i
Tag brødene ud. Hæld vandet fra bradepanden, og den sættes tilbage.
Ovnen varmes op til 280 grader
Brødene pensles med vand og kerner drysses ovenpå det kan være chiafrø og græskarkerner
Når ovnen er godt varmet op, bages brødene ved 210 grader i 40 min. på nederste rille, samtidigt hældes ½ kop kogende vand i bradepanden og ovndøren lukkes hurtigt igen
Bon Appetit
Tip:
Dejen er lidt våd, så rør ved den med hurtige bevægelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar