Har haft den skønneste - lidt større køkkenhave i år, end jeg plejer, og derved fået en masse skønne bær, frugt og grøntasager i fryseren blandt andet flere kilo spinat. Nogle af bladene var på størrelse med rundetårn...... overdrivelse fremme jo forståelsen, som jeg skyllede godt og grundigt, blancherede og frøs ned.
Spinat er super sundt og indeholder en masse antioxidanter. Prøv også at blande spinat i din smoothie, det smager fantastisk.
![]() |
Klargøring af spinatblade sommeren 2015 |
Det kom mig så tilgode nu. Ude i fryseren fandt jeg disse spinatblade klar til brug, til en hurtig ret som spinatgratin er.
![]() |
Spinatgratin med artiskokker |
Spinatgratin med artiskokker
4 personer
½ mellemstort løg
4-5 fed hvidløg
500 g spinat
1 ds. Artiskok
1 dl. hytteost
1/8 dl fløde
100 g revet emmentaler
½ tsk. mortet eller revet muskatnød
En smule olie
Løg og hvidløg snittes i fine tern og ristet let på panden i en smule olie.
Den frosne spinat lægges ved og tøes op ved lav varme. Måske man lige kan skærer spinatbollerne over, når de påbegynder optøningen, så går det lidt stærkere.
Hæld blandingen i en skål og tilsæt artiskok der er skåret i mindre stykker feks. 1/6 dele, fløde, hytteost, muskatnød og halvdelen af emmentaleren.
Herligheden vendes rundt og hældes i et lille ovnfast fad. Fordel resten af emmentalerosten ovenpå og gratiner i ovn ved 200 grader i ca. 20 min. til osten er blevet let gylden.
Bon Appetit!
Tips.:
Hvis man gerne vil have gratinen fyldigere, kan man med fordel riste 1 dl. solsikkekerner på panden og blande i fyldet. Der kommer mere bid i konsistensen og smager pragtfuldt.
Kan serveres til fisk (laks), squashfrikadeller, kylling, frikadeller, skinke, osv.
Man kan undlade eller måske udskiftet artiskok med peberfrugt, feta og cherrytomater, tomat og persille osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar