Efter at have slynget vores helt egen honning - som var et kæmpe hit, skal guldet jo puttes i alt det, som det overhovedet kan puttes i og spises til alt. I dressinger, rugbrøds dejen, i theen og morgenmadsprodukter. Plejer også gerne at krydrer min søde tand med Nutella på bollen i weekenderne, men honning - ja hjemmerørt honning, det klarer altså skærene, så der er slet ikke brug for den dyrt indkøbte og lidt tarvelige chokolade. Det flydende honning, som altså ikke er rørt, og som ikke er til salg, da det er et restprodukt, der er siet fra vokstavlerne og som nu står i en stor bøtte på køkkenbord og pynter gevaldigt. Når der så komme gæster forbi, får de en smagsprøve med hjem, og kan så få del i min tankegang, når der bliver talt om honning om og om igen. Ofte fristes jeg lige i forbi farten igennem køkkenet til at smage på det gyldne guld, bare lige for at sikre mig, at den stadig er SUPER god:)
I dag kom der uventet gæster og hvad servere man? Istedet for at bage en kage lavede jeg de skønneste amerikanske pandekager med flydende ny-slynget honning, som blev pyntet med blåbær fra egen avl. Så sundt så sundt, eller der er i hvert fald tænkt på, at der skal sikres nogle af de 300 g frugt og bær om dagen, som jo er anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og noget sødt skal man have.
Er der nogle i overskud, er de meget egnet at fryse. I en hurtig vending kan man varme ovnen op og lægge pandekagerne i et ovnfast fad eller blot på bagepapir, og i løbet af 5 min.hive noget lækkert frem:)
De små buttede amerikanske pandekager spises normalt "Over there" til breakfast med ahornsirup og blåbær sammen med bacon, scramled eggs, toast brød og hash browns.
Men helt sikkert så smager de også som her - fantastisk til kaffen som eftermiddags snack/kage.
![]() |
Amerikanske pandekager |
Amerikanske Pandekager:
4 æg½ l kærnemælk
5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 spsk. rørsukker
En smule salt
4 spsk. olie
Lidt smør til stegning
Til pynt:
Blåbær
Sirup/honning
Del æggene i 2 skåle hvider og blomme
Pisk hviderne stive
Æggeblommerne piskes sammen med resten af ingredienserne
De stiftpiskede æggehvider vendes forsigtigt i dejen med en dejskraber
Pandekagerne bages på en pande med smør eller evt. olie ved middeltemperatur (her står den på 6) med 4 stk. - passer med en skefuld dej på grydeskeen - i ca. 2 min. på hver side til de er gyldne.
Serveres med sirup/honning og bær.
Bon Appetit!
Tips:
Man kan blande hakket eller most banan eller blåbær i dejen.
Skulle man være lidt fræk og det er man jo til tider, kan man sagtens blande 1/3 af melet med fuldkornsmel og derved gøre pandekagerne lidt danske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar