torsdag den 4. august 2016

Smørstegt torsk med masser af rodfrugter i dildflødesauce

Inspiration inspiration inspiration.....


På denne årstid elsker jeg at gå rundt og nyde haven (læs: meditere), og der er altid noget at gå igang med, noget man burde have gjort for længe siden. Lige nu er det at få plukket bær, høst af afgrøder, fjerne blade, gl. blomster og  ukrudt, og vande mine arghhhh ...muldvarper.

Var på en af mine ture rundt i haven hvor jeg gik og funderede på, hvad vi skulle spise til aften, er vist en smule ideforladt for tiden. I grønsagshaven faldt jeg så lige over gulerødderne, dem måtte man da kunne gøre et eller andet med, porrer - ja hvorfor ikke, squash og så et par af de skønneste skorzonerrødder.
Apropos skorzonerrødder er også dem man kalder for fattigmands asparges og læste at de sagtens kunne overvintre. Det prøvede jeg så sidste år, med det resultat, at de er blevet endnu større og forgrenet, så spaden skal stikkes virkelig dybt ned for ikke at knække dem på midten. Har også taget frø fra til næste år, så det skal helt sikkert prøves igen. Nå det var vist lige et sidespring.

Tænkte videre i forhold til aftensmaden, at det kunne jo så blive noget med oksekød. Da der så blev kigget i fryseren efter oksekød, fandt jeg ved første øjekast torsk, og fisk ja det skal man jo altså have "2 gange om ugen" mindst. Så i dag blev det til denne sunde ret, med alle grønsagerne og urter fra egen avl, det må vist siges at være selvforsyning, når det er bedst.



Smørstegt torsk med masser af rodfrugter i dildflødesauce


Smørstegt torsk med masser af rodfrugter i dildflødesauce

4 personer

600 g torsk
Smør
Salt
Peber

Torsk skæres ud i portionsstørrelse og steges på pande med smør ved middelvarme, og kun på den ene side. Når fisken er hvid hele vejen op er den færdig. De sidste par minutter kan man evt sætte et låg på. Krydres med god salt og friskkværnet peber.

4 gulerødder i tern
4 skorzonerrødder i tern
1 squash i tern
1 stor porrer i tern
1 bdt. dild finthakket
Olie til stegning
1/4 fløde
Salt
Urterne steges i olie på panden, indtil de er møre men stadig har bid ca. 10 min. Fløde hældes ved og koges sagte op. Hakket dild røres i og der smages til med salt.


Frisk pasta
Koges som anvist på pakken

Serveres til:
Flute med en god kraftig hvidlløgs/persillesmør.


Bon Appetit!


P.s
Flutes med hvidløgssmør gør noget fantastisk ved fiskeretten. Man får det crunchy og det stærkere, som gør at alle sanserne kommer i sving og fuldender retten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar