Wok-mad smager simpelthen noget så skønt. Tænker at det må være østens svar på vores "Biksemad" eller om man vil "Pyt i pande". Mæthedsfornemmelsen er så lækker, og man har det rigtig godt i maven bagefter. Og så kan næsten alt puttes i wokken.
En fantastisk ting er også at få ryddet op i sin grønsags skuffe og få brugt alle resterne, lidt aubergine her, måske lidt squash der, lidt rester af råløg fra rullepølsen i går osv.
Da der blev handlet ind rendte vi over billige svampe fra Danmark og slog til. Først var der tænkt i banerne omkring gammeldags mørbrad i fløde, men vups blev det til "God fyldig wok med svinemørbrad"
Gyldne regler ved wok mad:
Skær alt ud inde du begynder. Når først man starter går det lynhurtigt
Wokken skal være glohed
Brug olie til at stege i
Steg først det der skal have længst tid, dernæst det der skal have mindre osv.
Lav kød i mundrette stykker så det bliver gennemstegt og ikke skal skæres over
Grønsager i forskellige snit og så i mellemstørrelser, så det har indvirkning på synet af retten og så sandelig også sådanne at man kan gribe om stykkerne med spisepindene som der selvfølgelig spises med.
Krydder med soya som det salte
![]() |
God fyldig wok med svinemørbrad |
God fyldig wok med svinemørbrad
Ris sættes over og koge
1 finpudset svinemørbrad
1 pk. bacon
3 rødløg i 1/8dele
1 bk. champignon i kvarte
1 bk. portobello svampe i stykker
1 rød løg i tern
1 gøn peber i tern
1 bdt. forårsløg snittet i skrå skiver
2 chili i fine tern
4 fed hvidløg
½ spidskål
Smages til med en GOD slat soya
Olie til at stege i (hæld lidt olie i woken, efter behov)
Mørbrad skæres ud i meget tynde skiver og svitses lynhurtigt i wokken, og lægges derefter op ad siden
Bacon svitses og klippes i mindre stykker (mørbrad og kød blandes sammen) og lægges op ad siden
Løg svitses og lægges (løg, mørbrad og kød blandes sammen) og lægges op ad siden
Champignon og svampe svitses og lægges op ad siden. Hvis de giver væske fra sig, så vent med at stege yderligere indtil væsken er væk
Rød og grøn peber steges med
Det hele vendes med chili og hvidløg og steges et øjeblik
Spidskål hældes ved, når det er faldet sammen, smages der til med soya og retten er færdig.
Serveres med fuldkornsris og måske et glas rødvin :)
Bon appetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar