onsdag den 3. juni 2015

Fuldkorns pizza med lufttørret skinke, ruccola og parmesan

Pizza er helt og aldeles en skøn ret. Elsker det i alle sine former, med forskellige smage og forskellige bunde.
Denne gang blev det til en skøn sag, hvor dejen er startet med en fordej, og derefter igen rørt på maskine. Fyldet bestod af  tomatsauce, mozzarella, lufttørret skinke, ruccola og parmesan. Nøj - hvor er det en god blanding.

Beregn 1 pizza pr. person + salat og måske et stort glas rødvin eller en skøn kølig øl. Skulle der være noget tilbage, smager det skønt dagen efter. 




Sprøde fuldkorns pizza med lufttørret skinke, ruccola og parmesan

Dej
4 stk.
8 g gær
3 1/2 dl vand
150 g grahamsmel eller anden fuldkornsmel
115 g durummel
1/4 dl olivenolie
Rør det godt sammen og lad dejen arbejde godt, et lunt sted, i en skål med tæt siddende plast over i et par timer. Vi har nogle varmerør der fungere fantastiske til formålet, men det kunne også være i ovnen med lyset tændt.
Når dejen er godt i gang -  det bobler godt - røres der yderligere med 
200 g hvedemel eller endnu bedre italiensk Tipo 00
1 spsk. groft salt
Dejen røres godt på maskine
Deles i 4 boller og hæver 30 min. under plast på et let melstrøget bordet. Herefter er de klar til udrulning - igen på et let melstrøget bord


Tomatsovs

1 ds. fl. tomater
1 løg
3 fed hvidløg
1½ tsk. salt
2 tsk. oregano
Hak løg og hvidløg fint og svits dem let i en gryde
Tilsæt fl. tomater
Lad det hele koge godt op under omrøring og derefter stå og simrer under låg ½ - 1 time, smages til med krydderier


Pizzafyld

2 pk. mozzarella skæres i tynde skiver 
5 pk. lufttørret italiensk eller spansk skinke 
1 bk. ruccola
Et godt stykke parmesan rives

Del nu dejen i 4 stykker og rul ud til en diameter på ca. 35 cm

Sættes på bagepapir

Fordel tomatsovs, derefter mozzarella og skinke på pizzabunden

To plader sættes samlet oven på hinanden og varmes godt op inde i ovnen 
Bages i en hed ovn ved 235 grader i 15 - 20 min . til den er gylden
Fordel ruccola og parmesan over

Salat


Serveres med en skøn enkel salat. 
Evt. fint snittet hvidkål, fintsnittet broccoli og forårsløg. Super let at få det ultratyndt med et mandolinjern. Hertil en 
Mormordressing:
1 dl. fløde
saft af 1/2 citron
En smule rørsukker 
Røres sammen og sættes på køl, så dressingen sætter sig og bliver tykkere

Bon Appetit!

Tips:
Varm ovnen op på 250 grader og skru ned på 235 grader. Saml to bradepander eller en pizzasten og lad den blive hed i ovnen, og lad pizzaen glide fra bagepapiret over på de hede plader. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar