lørdag den 1. august 2015

Ribsgele - lavet med kærlighed


Ribs er uundværlige i haven, de passer sig selv, er noget så skønne i den nordiske madlavning, og fyldt med masser af gode vitaminer.
Har to forskellige slags som hver især er skønne, Den gamle sort, fra Prebens barndomshjem Remisen, med store flotte lækre bær som holder sig længe længe længe - helt hen i september kan vi høste og den nye (okay... 25 år gamle) som modner tidligere, dog med mindre bær.
De farvede bøger fra Tørsleff er et vidunderligt opslagsværk. Henter ofte inspiration heri, denne gang til en omgang ribsgele.
Ribsene skal helst være lidt umodne. Umodne ribs indholder mere pektin, som gør at bærrene stivner bedre. De første ribs der modner er også lidt sure og at der er lidt grønne imellem er også fint. Senere bliver bærrene fyldt med sødme og er fantastiske til saft, rå i salater, desserter osv.


Ribsgele - lavet med kærlighed



Ribsgele

4 mindre glas



500 g ribs, gerne de første der modner, de er lidt sure og lidt grønne imellem er også fint.
1 dl vand
Til hver ½ liter siet saft, bruges 500 g rørsukker.

Ribsene må gerne være lidt umodne. Umodne ribs indholder mere pektin, som gør at bærrene stivner bedre
Ribs koges med vand til bærrene brister ca. 10 til 15 min. Saften sies og måles op. Sukkeret røres i og gelen koges ganske sagte ca. 8 -10 min til saften falder tungere fra skeen. Gelen skummes og fyldes på rengjorte glas, gurglet i cognac.


Bon Appetit

Ingen kommentarer:

Send en kommentar