Disse super lækre vandbakkelser er for os de helt rigtige - altså Rolls Roycen af fastelavnsboller. Når børnene taler om de "helt rigtige", er det måske fordi, at vi har lavet dem hvert år igennem de sidste 30 år.
Mange mener at vandbakkelsesdejen er svær, men det mener jeg nu ikke, om ikke andet kan det jo være, at det er denne opskrift, der er utrolig let. Læs blot opskriften godt igennem og hav alle tingene klar - inden tilberedningen.
![]() |
Lækre vandbakkelser - afkølet og klar til brug |
Vandbakkelser:
14 stk.
Dej 2½ dl vand
125 g flydende becel
130 g hvedemel
5 - 5½ æg, er det små æg så 6
en nip salt
1 tsk. rørsukker
½ tsk. bagepulver
Vand og becel varmes op i en gryde til kogepunktet.
Imens blandes mel, salt, sukker og bagepulver sammen i en skål.
Æggene slåes ud i en skål og piskes sammen.
Melet piskes i det kogende vand/margarine blanding med elpisker - til blandingen slipper siderne. Gryden tages af varmeblusset, blandingen skal være meget varm og nu hældes i en tynd TYND stråle (lidt hurtigt) æggene i - imens der piskes. Der piskes til massen bliver jævn, blød og der skal så meget æg i, at rørefugerne stadig står tilbage.
Måske skal der bruges 5½ æg, men jo hurtigere man får det pisket, imens det er godt varmt, jo bedre.
Med 2 skeer placere du toppene på en bageplade med bagepapir. De hæver til dobbelt størrelse, så placere dem ikke for tæt.
Vandbakkelserne bages i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader i 30-40 min.
Derefter kan man slukke for ovnen, sætte ovndøren på klem og lade dem stå og få eftervarmen. Det vil reducere tendensen til, at de bliver fugtige inden i.
Når de er kolde, skæres de over og fyldes med kagecreme, flødeskum og marmelade.
Pynt: Drysses ovenpå med flourmelis eller glasur
Bon Appetit
Tips:
Hvis du kun lige laver det antal, du skal bruge lige nu, kan dejen fryses ned. Lad blot dejen tø op og toppene bages som skrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar